Foragt styres af skam og skyld, det respektløse og uacceptable men også etik og moral samt rigtigt og forkert. Kendetegn for vrede, aggressive og voldelige type.

Foragt udløse af respekt for et eller andet, en form for irrationel beundring, den er irrationel fordi udøveren ikke vil erkende, hvad det er de respektere.

Når de føler sig underlegen over for et andet menneske, den negative beundringsadfærd, vil de ikke erkende andres talent, eller evne.

Forskellie grader af stalking adfærd.

Misogyni, mænd der hader kvinder, foragten for kvinder de respektere de opfatter kvinder som stærke, kvinden nægter, at give manden sin vilje, kvinden siger fra og sætter grænser.

Lovebombing er foragten for følelser som den jaloux typer anvender for at få den kvinde de gerne vil i forhold med, til at blive forelsket i sig, denne form for foragt er også følelsesmanipulation, fordi den jaloux ikke mener det som de erklærer overfor kvinden.

Den anden er chikane, den ses ifm. med nabokonflikter, her vil man typisk finde veltalende mennesker med et fornuftigt sprogbrug, men deres handlinger afspejler det modsatte, de genere, de er grænseoverskridende i deres handlinger, de ødelægger modpartens ejendele, det er ikke hærværk men chikane fordi den er personlig.

Afvisningen hvor de efterfølgende chikanere den som afviste dem, foragten kommer fordi de ikke tåler afvisning, men ikke vil erkende, at de respektere nederlaget. Foragten viser sig ved den verbale straf, det beskidte, ubehagelige men også ydmygende, hånende og nedladende sprogbrug, f.eks. en serie af hadebeskeder,

man forfølger personen, men kun med hadebeskeder.

Den adfærd som skaber den jaloux’s fysiske forfølgelse og hadebeskeder af sin partner som har afbrudt deres forhold, de vil ikke erkende det nederlag det har fået, det svigt de ikke vil erkende der er sket.

Foragt kan også visse sig i tavshed eller ignorering i et parforhold, det som kaldes for silent treament, eller ghosting, den tavs afvisning som anvendes uden for parforholdet, samt i begrebet forældrefremmedgørelse som kommer ifm. skilsmisser, foragten for partneren.

Den milde mere respektable og acceptable udgave.

En anden måde at vise foragt på er ved at afbryde andre mennesker når de taler i en debat og man ikke følger ordstyrens henstilling om at tie, det er deres ret, at gøre det, her viser man sin vrede, det insisterende, ikke kun foragten. 

Endnu værre bliver det hvis ordstyrer afbryder for selv, at tale, ordstyrer skifter mellem rollen som ordstyrer og rollen som deltagere i debatten.

Foragt viser sig i vores sprogbrug når man taler, nedladende, hånende eller latterliggørende til andre mennesker, det er den hårde tone fyldt med beskidt, ydmygende sprogbrug eller ukvemsord.

Hvis konflikter udarter sig og bliver ondskabsfulde eller ubehagelige, er der også foragt til stede hos den som optrapper konflikten, de vil ikke erkende deres ansvar for konflikten.

Foragt kaldes også for misundelse.