Ego’et det tænkende menneske som evner, at opleve, tolke, analysere for at skabe en succes, men også at efterrationalisere ofte for, at bekræfte en tidligere opfattelse.

Det er hjernen i stand til allerede ved fødsel, men den er begrænset i sin tankegang fordi der ikke ligger nogen læring, at gå udfra den skal først til, at begynde nu.

Det første barnet lærer er den tillærte adfærd, når barnet reagere på sine følelsesimpulser.

Når barnet reagere sker det udfra deres følelser som far eller mor reagere på, barnet lærer hvordan de skal håndtere deres følelser udfra hvordan barnet opfatter deres adfærd, er den positiv gør de det igen, er den negativ forsøger de måske igen eller finder en anden måde. De lærer at tro på deres egen adfærd på denne måde, det vil ændre sig når barnet lære, at tale og give udtryk for sine følelser men det er en udfordring fordi barnet ikke kun skal lære at tale men også lære hvad ordene betyder. Den udvikling forsætter gennem flere år hvor man hele tiden lærer udfra det samme princip, der kommer en følelsesmæssig reaktion hos barnet som giver en adfærd, f.eks. at tale eller at handle, forældrene kommer med en følelsesmæssig reaktion på barnets opførsel, en tale- eller en handlingsreaktion. Princippet bag den tillærte adfærd for barnet, det som kaldes for opdragelse af barnet.

Er forældrenes rektion på barnets opførsel, udpræget af negativ karakter opstår der et omsorgsvigt af barnet.

Det grundlæggende princip for vores adfærd og opførsel hele livet igennem stammer fra forældrenes måde, at opdrage deres børn, vores adfærd er for kompleks til at det kan være genetisk bestemt, gener styrer udviklingen af fosteret, opbygningen af kroppen, kønsorganer, hjernen, indvolde, hår og øjenfarve m.m. var vores adfærd genetisk bestemt ville vores adfærd være som dyrenes, en meget ensartet adfærd for alle mennesker, en af grunden til det er menneskets hjerne og vores følelser som adskiller sig radikalt fra dyrenes, deres adfærd er instinkt styrer, menneskets adfærd er hjerne styrer med få instinktive reaktioner som vores forsvarsmekanismer.

Defor er det også hjernen, jeg’et, selvet, ego’et, som styrer hvordan en adfærd fra andre mennesker opfattes, børn er derfor mere fintfølende og sårbare fordi de ingen erfaring har, som de kan trække på.

Når vi begynder i skolen starter en anden læring, den faglige, barnet skal lære de grundlæggender færdigheder som, at læse, skrive og regne som udvikles efterhånden som barnet vokser, men der sker også en anden læring, den sociale adfærd blandt andre mennesker, f.eks. høflighed, var er god eller dårlig opførsel, noget har de allerede lært af forældrene og i børnehaven, men det er stadig en ny situation barnet står i og derfor potentiale til, at lærer nye ting.

Denne proces sker også når barnet blir kønsmoden og der starter processen med, at blive voksen en udfordrende tid for for de unge, nye interesser kommer frem, interessen for det modsatte køn kommer, igen potentiale for ny læring. Det sker ofte også et fokusskift i den periode, man fokusere mere på udseende, fester, alhohol nye sociale omgangsformer. Når man flytter hjemmefra er man for alvor blevet voksen, man har egen bolig, med de forpligtelser der følger med, og så dan forsætter det hele livet igennem, der opstår hele tiden nye situationer hvor der potentiale i at lære nyt fremfor, at gøre som man plejer.

Igennem denne proces vil hjernen spille en stor rolle, vores tro på vores egen adfærd og håndtering af vores følelserne, fordi gennem hele livet vil hjernen og dermed vores ego træffe beslutninger på basis af erfaring, alle de situationer vi har oplevet tidligere ligger gemt i vores hukommelse, der holdes især fokus på de oplevelser som har været en succes eller positiv, derved blir vores adfærdsmønstre udtryk for vaner og rutiner, jo ældre man bliver jo mere fastlåst bliver vores adfærdsmønstre og dermed sværere og sværere at bryde igen. Udtrykket “vi gør som vi plejer” er meget præcist beskrevet. 

Den store udfordring er, at egoet ikke kender til følelserne, det gør hjernen heller ikke, følelserne er impulser som de mange andre impulser som kommer i hjernen, disse følelsesimpulser kommer som en instinktiv reaktion i reptil- eller amygdala hjernen og efterfølgende tolkes af egoet og udløser en adfærd, en erfaringsbaseret adfærd.

Menneskets adfærd, især den gentagne adfærd er udtryk for egoet opfattelse af en succes, for hvordan man håndtere sine følelser i en given situation, de mest interessant er vrede, angst, frygt og sex fordi de repræsentere vores instinktive adfærd, vores forsvarsmekanismer. Den som aktiveres når vi føler os utrygge eller når vi oplever en trussel, så skal vi handle i forsvar af os selv, de kan også aktiveres når vil oplever uretfærdighed fra andre mennesker, den respektløse og uacceptable opførsel, den krænkende, ydmygende eller grænseoverskridende adfærd.

Vores ego opbygger en tro som den handler efter. Men det er ikke vores eneste tro, vi får en uddannelse som giver viden og indsigt, det skaber også en tro som egoet har skabt, vi tro på det vi har lært.

Egoet skaber også en anden form for tro, en tro på en religion, en teoretisk baseret tro som også kan være en politisk tro, en filosofisk tro som kan mere eller mindre fanatisk eller fundamentalistisk. Er man meget kreativ kan man skabe en fantasi eller en konspirationsteori som egoet tro på.

Al tro er udtryk for, at ego’et har valgt noget udfra de tanker som skabes i hjernen, tanker som påvirkes af vores følelser som resultere i en handling, typisk vores tale.

Vores tro handler også vores holdning, mening eller synspunkt om noget f.eks. vores moral og etik, hvad er rigtigt eller forkert, smag og behag m.m. En tro kaldes også en overbevisning.

Vores følelser på virker vores tanker mere en andre, f.eks. angst og frygt, angst skaber kontroladfærd, frygt skaber ritualer eller tvangstanker, tvangshandlinger eller fobier et udtryk for en overreaktion, en følsomhed eller sårbarhed for en følelse, de udløser også vreden. Men også begær som skaber besættelsesadfærd og den nok værste følelsen, skam, som i værste tilfælde er årsagen til et selvmord. Men styre hævn adfærd og æresbegrebet, skyld skaber straf og gengældelse. Sidst men ikke mindst egofølelsen som styrer vores tro, overbevisning, holdning og vores opmærksomhedssøgende adfærd, vores tanker om en selv.