Enhver tvangstanke har også en tvangshandling.

Det som ender med tvangstanken skal findes i deres perfektionisme, den ydre eller den indre perfektionist, den indre står for det perfekte, men også det etiske mens den ydre står for det korrekte men også det moralske.

Det vil typiske have et fikspunkt som de går meget op i en adfærd som er begyndte træde mere og mere i karakter, den udskiller mere fra de andre adfærdsmønstre i deres perfektionismen.

En adfærd som kan skabe en OCD diagnose hvis de udret for det hvor den i sidste ende skaber tvangstanken og tvangshandlingen.

Det er frygtfølelsen som skaber tvangstanken og ego’et som vælger handlingen, allerede længe inden det nåede til, at blive tvangshandlingen, ligesom i OCD diagnosen er frygtfølelsen som bestemmer hvor mange gange om dagen tvangshandlingen skal gennemføres.

Grundlaget er, at den kompensations adfærd som ophøjes til tvangshandlingen er blevet for overdrevet i sin gentagne adfærd og lige pludselig  er der fokuserering på denne adfærd fra ego’et.

Tvangstanken og tvangshandlingen er en afhængighedsadfærd bare efter følelser i stedet for.