Mennesket

Deres adfærd og følelser

Anerkendelse og bekræftigelse

Mennesket som en helhed kalder vi egoet, tidligere hed det jeg’et eller selvet, egoet udgør hjernen, det tænkende menneske. En evne som gør os i stand til at lære men også at tro.
Troen er det vi lære f.eks. gennem en uddannelse, en ideologi, en religion, en politik, det som vi kalder en overbevisning.

Men vores tro kan også skabe en fantasi som oftest er uvirkelig og fantasifuld f.eks. teosofien og LGBT+ miljøet og de forskellige filosofiske retninger.

Troen handler også om tillært adfærd, den opdragelse ens forældre har givet en, det vi lærer om social acceptabel adfærd gennem børnehave og skole.

Vores kraftfelt for egoet er en helhed, den består af 3 følelser opmærksomhed, anderkendelse og beskæftigelse, er der sammenhæng i oplevelsen udløser det selvværd og selvtillid.
Men der sker også en eftervirkning, en konsekvens af sammenhængen, den skaber retfærdighed og dermed respekt og accept, den skaber så tillid og dermed også tryghed og sikkerhed.
Helhed af oplevelsen vil være en kærlighedsoplevelse. 

Brydes sammenhængen skaber det sorg og dermed smerte og savn, men også manglende tillid og dermed angst og frygt, samt uretfærdighed og dermed skam og skyld. Det vil påvirke vores selvværd og selvtillid, der opstår en mangel som påvirker vores grundlæggende personlighed


To eksempler

Rollen

1. En forelæser, en undervisere, en foredragsholder som stiller sig op foran en gruppe mennesker og deler ud af sin viden og erfaring, personen får opmærksomhed mens der tales, publikum lytter imens, når det er slut klappes der, personen får sin bekræftigelse ved at der klappes, anerkendelsen sker, der er sammenhæng i oplevelsen.

2. Der sker også det, at der kommer spørgsmål undervejs som der svares på, afhængig af spørgeren kan det udløse en ekstra anerkendelse og bekræftigelse af personen men også af spørgeren.

3. Men kun hvis spøgeren tilkende giver at man er enig eller har forstået svaret. Er det ikke tilfældet vil spørgeren føle sig misforstået og dermed miste tillid til personen. Sammenhængen for spørgeren er brudt.

For forelæseren, underviseren og foredragsholderen er det en rolle de spiller i situationen, det er personens opmærksomhedssøgende adfærd.

Rollen kan være en del af ens arbejde, det kan være ens arbejde, men det kan også være en bi-beskæftigelse, især hvis det handler om oplevelser som der tales om.


Samtalen

Det sammen princip gælder for en samtale mellem to mennesker, men her er det ikke en rolle, men en personlig opførsel eller adfærd som kan skabe anerkendelse og bekræftigelse. Det sker når vi er sammen med vores venner, når vi er på arbejde, når vi er hjemme ved ens partner og evt. børn.
Her kommer opmærksomheden i selve samværdet og det at tale sammen, det skaber selvværd og selvtillid hos begge parter, vi har en værdi og betydning for disse mennesker og den er gensidig

Det gælder også i samtalen mellem 2 venner eller to kollegaer med her er den relationen som anerkendes og bekræftes, venskabet eller den gode kollga, eller når samtalen handler om det faglige, den dygtige kollega.


Forudsætningen for, at det lykkedes er, at sprogbruget er venligt og i en god tone

Konsekvensen