Tillid står for tillid til en selv og egne evner og talenter.
Tilliden til at vi kan handle på faren og reagere på truslen.
Tillid er konsekvensen af tryghed og sikkerhed.
Angst styre vores tryghed.
Angsten hører også hjemme i reptilhjernen. Den aktiveres, når vi opdager tegn på fare eller føler os utrygge. Vi bliver årvågne, opmærksomme på omgivelserne, vores sanser skærpes – især hørelsen. Angsten kan aktiveres af lyde, og vi bliver forskrækket. Da den er en del af reptilhjernen, aktiveres den også af ansigtsudtryk og kropssprog, som kan signalere fare. Skal vi forsvare os, aktiveres frygten.
Frygt styrer vores sikkerhed.
Frygten ligger i reptil hjernen og er dermed en urfølelse vi har arvet fra pattedyrene, det er vores forsvarsmekanisme, den aktiveres af vores angstfølelsen. Frygten skaber to forsvarsmekanismer, den passive tilstand hvor vi ikke gør noget, flygten så vi kan stikke af, den kan også aktivere vreden en angrebsmekanisme, som giver os kraft til et angreb.
Tillid er vigtigt fordi har vi ikke tillid til os selv har vi heller ikke tillid til andre mennesker.
1. En forelæser, en undervisere, en foredragsholder som stiller sig op foran en gruppe mennesker og deler ud af sin viden og erfaring, personen får opmærksomhed mens der tales, publikum lytter imens, når det er slut klappes der, personen får sin bekræftigelse ved at der klappes, anerkendelsen sker, der er sammenhæng i oplevelsen.
2. Der sker også det, at der kommer spørgsmål undervejs som der svares på, afhængig af spørgeren kan det udløse en ekstra anerkendelse og bekræftigelse af personen men også af spørgeren.
3. Men kun hvis spøgeren tilkende giver at man er enig eller har forstået svaret. Er det ikke tilfældet vil spørgeren føle sig misforstået og dermed miste tillid til personen. Sammenhængen for spørgeren er brudt.
For forelæseren, underviseren og foredragsholderen er det en rolle de spiller i situationen, det er personens opmærksomhedssøgende adfærd.
Rollen kan være en del af ens arbejde, det kan være ens arbejde, men det kan også være en bi-beskæftigelse, især hvis det handler om oplevelser som der tales om.
Det sammen princip gælder for en samtale mellem to mennesker, men her er det ikke en rolle, men en personlig opførsel eller adfærd som kan skabe anerkendelse og bekræftigelse. Det sker når vi er sammen med vores venner, når vi er på arbejde, når vi er hjemme ved ens partner og evt. børn.
Her kommer opmærksomheden i selve samværdet og det at tale sammen, det skaber selvværd og selvtillid hos begge parter, vi har en værdi og betydning for disse mennesker og den er gensidig
Det gælder også i samtalen mellem 2 venner eller to kollegaer med her er den relationen som anerkendes og bekræftes, venskabet eller den gode kollga, eller når samtalen handler om det faglige, den dygtige kollega.