Kommunikation er en vanskelig ting, at have med at gøre, men nogle er bare født med talentet for kommunikation, men derfor er de ikke gode kommunikatorer af den grund. Mange ting spiller ind, hvilken læring har man fået, hvilken følelser er man præget af, hvor stort ordforråd har man, hvordan bruger man det.

Al kommunikation er et behov for, at få opmærksomhed, en meget naturlig adfærd vi alle har, vi ønsker at tale om vores oplevelser, vores problemer eller udfordringer, eller blot ønsker, at hygge os, have det dejligt og morer os. Det kan vi ikke uden at tale og dermed få opmærksom mens vi taler. 

Den værdiladede, tvistede og vinklede talemåde er et godt eksempel på dårlig kommunikation, fordi den er overdreven eller værdiladet, man ønsker, at skabe ekstra opmærksomhed på det man fortæller. Den anvendes udbredt i nyhedsmediernes overskrifter men er også lige så udbredt i daglig tale, for nogen mere end andre.

Den tvistede talemåde er når man begynder at lege med ord, man bruger flere forskellige ord for at forklare eller definere noget, men ordene betyder ikke nødvendigvis det samme, ifølge ordbogen, men det har afsenderen ikke styr på, det kan være forsøg på, at præcisere noget, men ender med det modsatte man generalisere i stedet for, desværre udbredt blandt psykologer som skal forklare en diagnose i form af adfærdsmønstre.

Den vinklede talemåde er når man forsøger, at omdefinere et ords betydning, f.eks. krænke, det er noget man udsættes for, ikke noget man bliver ved, at se andres adfærd. Det er udtryk for en moralsk holdning man forsøger at gøre personlig. Et misbrug af ord. Den vinklede måde anvendes også i politisk og meningsdannende kommunikation hvor man forsøger, at gøre noget bedre end det faktisk er, at gøre noget negativt mere postivt eller mere spiseligt for andre.

Den værdiladede, tvistede og vinklede måde, at tale på lyder på overfladen godt, men oftes ender det med misforståelser eller bliver utroværdig, man mister tilliden og dermed forståelse af det som siges og afsenderen fordi man bliver i tvivl om hvad der rent faktisk menes.

Denne måde kendetegner også mennesker som elsker at høre sig selv tale, de taler meget, de vender og drejer alting for, at få mest mulig taletid, de har tildens til, at afbryde andre mennesker, for selv at få taletid.

Humor er på mange måder behagelig, afslappende og morsom men hver ting til sin tid, humor kan bruges til, at afbøde en kritik for at undgå en konflikt eller negativ reaktion fra modtageren, hvilket gør afsenderen useriøs men også et udtryk for konfliktsky adfærd, det kan også anvendes til, at latterliggøre en persons mening eller synspunkt. Så findes der også dem som gerne vil tages seriøst men som griner af deres egne udsagn eller synspunkt, de skammer sig over sig selv, og er pinlige, at høre på, det skaber på ingen måde tillid til personens udsagn eller synspunkt, de latterliggøre sig selv.

Kommunikation foregår på skrift og i tale men der gælder de samme principer som er klar enkel og let forståelig kommunikation, der er mange former for kommunikation, reklame, budskaber, beretning, tale, debattør, oplysning, undervisning, foredrag. Så er der den politiske, idealistiske, religiøse kommunikation. Der er rollen f.eks. ordstyrer i debatter, studievært(oplæser), podcastvært, forfatter, journalist, redaktør.

Når vi henter information og oplysninger om hvad der sker rundt om i verden kommer det fra nyhedsmedier, både i skrift og tale, man burde forvente, at disse var neutrale, objektive og kristiske når det er nødvendigt, det gælder især den politiske og meningsdannende del af journalistikken, men de fejler over en bred kam, de anvender den værdiladede, tvistede og vinklede kommunikationsform, den pæne acceptable måde at overdrive på, studieværternes talemåde, er med pauser undervejs i oplæsningen, de anvender tryk på enkelt stavelser i ord, deres spørgeteknik er dårlig, de stiller ikke korte præcise spørgsmål, ofte er de lange med mange detaljer som gør det vanskeligt at svare på, de anvende ledende spørgsmål især når de introducere en kollega til en kommentar, studieværten skal lige have bekræftet en holdning eller menig først. De anvender ofte flere forskellige eksperter til at analysere et emne, men er ofte overanalyseret og ikke altid nemme at forstår. 

Man ville forvente de er journalister og have lært de grundlæggende principper om god kommunikation. Måske deres viden om retorik, læren om god tale og skrift, er måske mangelfuld eller ikke tilstede.

Dårlig kommunikation er ofte utroværdig og ikke neutral, den kan misforståes og skaber forvirring hos modtageren ligefrem overfladisk og kedelig. mange nyhedsmedier er forretning og der skal skabes seertal og klikrater, så de kan tjene penge. Nyhedsformidling risikere, at blive underholdning, og baggrundsstøj man har kørende mens man laver noget andet.