Kraftfelt for tillid
Tillid
Følelsen storer vores tillid til os selv og andre mennesker.
Tillid er konsekvensen af tryghed og sikkerhed. Vi kalder det også troen på os selv og vores følelser.
Tillid opbygges gennem erfaring, når vi oplever at blive anerkendt og bekræftet. Når vi oplever at blive respekteret og accepteret, skaber det tillid – tillid til en selv, tillid til andre mennesker, tillid til vores følelser. Vi føler os trygge og sikre.
Udfordringen er, når angst eller frygt aktiveres. Det påvirker vores tillid til det menneske, som udløste angsten eller frygten.
Angst
Angst styrer vores tryghed.
Angsten hører også hjemme i reptilhjernen. Den aktiveres, når vi opdager tegn på fare eller føler os utrygge. Vi bliver årvågne, opmærksomme på omgivelserne, vores sanser skærpes – især hørelsen. Angsten kan aktiveres af lyde, og vi bliver forskrækket. Da den er en del af reptilhjernen, aktiveres den også af ansigtsudtryk og kropssprog, som kan signalere fare. Skal vi forsvare os, aktiveres frygten.
Angst kaldes også for bange, forskrækkelse eller spænding. Angst er en indre følelse, fordi den skabes som en reaktion på et ydre sanseindtryk – en mulig fare.
Angsten opstår ud fra en konkret situation – noget vi oplever som en fare.
Frygt
Frygt styrer vores sikkerhed.
Frygten ligger i reptilhjernen og er dermed en urfølelse, vi har arvet fra pattedyrene. Det er vores forsvarsmekanisme. Den aktiveres af vores angstfølelse. Frygten skaber to forsvarsmekanismer: den passive tilstand, hvor vi ikke gør noget (fryse), eller flugt, så vi kan stikke af. Frygten kan også aktivere vreden – en angrebsmekanisme, som giver os kraft til et angreb.
Den passive tilstand kan også skabe en lammelse, hvor nerveimpulserne til kroppens muskler stoppes, så vi ikke kan bevæge os – men vi er ved fuld bevidsthed. Nogle oplever det som om, en usynlig kraft fastholder dem.
Frygten skabes af andre mennesker. Frygten påvirker hjernen på en irrationel måde. Den er ikke skabt af angsten. Vi tænker: 'Hvad nu hvis?' Frygten for det ukendte. Men også det irrationelle – f.eks. fobier.
De to sindstilstande for tillid
Den udadvente sindstilstand
Grundtanken jeg føler mig tryg og sikker blandt mennesker, jeg har tillid til min selv.
Det er en social tilstand fordi man er opsøgende efter socialt samværd. Man befinder sig bedst i selskab med andre mennesker.
Det vil have en forstærkende effekt for ego'ets behov for mennesker omkring sig.
Den indadvente sindstilstand
Grundtanke jeg føler mig tryg og sikker hjemme, jeg har ikke tillid til mig selv.
Det er ikke en social sindstilstand, fordi de undgår socialt samværd og befinder sig bedst hjemme alene eller sammen med partneren og evt. børn.
Det vil skabe en dæmpende effekt på ego'ets behov for mennesker omkring sig.
Modsætningen
Ovenstående viser den tydelige forskel på hver sin måde, at håndtere sine følelser på. Og de repæsentere hinandens modsætning.