Ego - Glæde - lyst - begær - savn - tørst - besættelsen

Denne sammenhæng af følelser er med til, at opbygger vores adfærd hvor glæde er den grundlæggende følelse som starter alting. Den grundlægger en adfærd som ego’et opfatter som en succes.

Sammenhængen viser den påvirkning som en følelse kan skabe selv når kraftfeltet ikke er aktivt i bevidstheden.

Glæde

Glæden styrer vores adfærd når vi har det sjovt, vi griner, vi morer os, når vi hygger os sammen med andre mennesker.

Men der sker også en fysiologisk reaktion i hjerne som aktivere vores belønningssystem, efedrin og dopamin hormoner aktives, efedrin er kroppens lykkepille.

Det belønningssystem aktivere glæden som vedligeholder processen, de er gensidig afhængig af hinanden. Denne kombination er vigtig for spænbarnet når det skal lære hvordan dets reaktioner udløser adfær fra mor eller far, f.eks. hvordan gør spændet opmærksom på, at jeg er sulten, det reaktion fra moren hvor hun ammer aktivere belønningssystemet og spædbarnet bliver glad og tilfreds, en succes oplevelse. 

Belønningssystemet er den  biologiske og fysiologisk reaktion hos spædbarnet mens moren anerkender og bekræfter spædbarnets behov.

Den første opmærksomhedssøgende adfærd spædbarnet har med det formål, at blive anerkendt og bekræftet.

Det grundlæggende princip for, at blive anerkendt og bekræftet, afsenderen har en reaktion som modtageren reagere på. Jo ældre spædbarnet bliver ændres reaktionsmønstret sig og skaber en adfærd, men et specifikt formål, at få føde.

Princippet om, at afsenderen gøre nået som modtageren reagere på ved sin adfærd, reaktionsmønstret. Jo ældre barnet spædbarnet udvikler det sig, de lærer at kravle, de lære at gå, de lærer at tale.

Jo ældre barnet bliver, udvides mulighederne for, at skabe variationer i den opmærksomhedssøgende adfærd og dermed nye måder, at få reaktioner fra modtageren i form af adfærd.

Barnet lære hvordan det skal opfører sig for, at få det barnet ønsker sig fra andre mennesker. Alt dette lagres i hukommelsen lige fra fødslen af og videre frem i livet.

Hukommelsen bliver erfaringsbasen for den gentagne adfærd udfra  succeskriteriet.

Lyst

Lyst følelsen bliver den følelse som aktivere hukommelsen efter en adfærd som kan skabe en succes når vi har brug for det. Lyst følelsen er søgekriteriet til hukommelsen efter en succes som passer til situationen og ego’et træffer beslutningen om hvilken det skal være, den som indfrier glæde følelsen.

Lyst følelsen styrer dermed vores adfærd når den aktiveres af glæden, over tid skaber den dermed et eller flere adfærdsmønstre som indfriet en behov mennesket har behov for, at blive glad.

Hukommelsen opbygges med flere og flere succesoplevelser som ego’et kan trække på, erfaringen den tillærte adfærd.

Sammenhængen mellem to følelser, jo ældre barnet bliver jo flere valgmuligheder får ego’et til, at indfri lysten, det sker hele vejen gennem barndom og opvæksten og ind i teenage årene og der opstår hele tiden nye muligheder, nye variationer for at indfri lyst og glæde følelsen, barnet udvikler sig og skaber erfaring og den eller de adfærdsmønstre som indfrier behovet udvikles.

Lysten handler om ens egne følelser, glæden.

Begær

Begæret opstår fordi mennesket er i en situation hvor lyst og glæden i en periode ikke har været indfriet i tilstrækkelig grad, en følelse som udtrykker en mangel efter glæde.  Lysten er nu blvet et krav, et stærkere ønske fra ego’et side. Begær følelsen påvirker ego’et mere, gør opmærksom på en mangel, en nødvendighed.

Når ego’et reagerer på begæret leder det efter de oplevelser som har været succesfulde, de adfærdsoplevelse som lysten har gentaget fleste gange og vælger en som passer til situationen som indfrier det ønskede behov, begæret er med til, at fastlæggen et bestemt adfærdsmønster i en bestemt situation, den gentagne dfærd bekræftes og forstærkes, den gentagne adfærd er etableret.

Over tid skabes det eller de adfærdsmønstre som udføres for, at indfri behovet for glæde. En sammehæng mellem to følelser, begæret efter glæden. Over tid skabes ny en vane, et adfærdsmønster som gentager sig oftere og oftere i bestemte situationer.

Det som kan observeres hos mennesker som fastlagte reaktioner i form af bestemt adfærdsmønstre.

Begæret handler om den adfærd andre har som kan indfri ens egne følelse, glæden.

Savn

Savnet kommer i bestemt situation, hvor man er blevet skuffet, såret og er ked af det, mennesket har lige oplevet et svigt, man er i sorg og savnet eller længslen er tydeliger og stærkere end normalt, for, at kompenserer for sorgen.

Savnet efter glæde i livet. Savnet indeholder de samme oplevelser som lyst og begær behovet for glæde i livet, men savnet påvirker  hjernen på en anden måde, det skaber en personificering, man fokuserer på den person som kan skabe glæde livet, den som vi lige er blevet svigte af.

Savnet kommer fordi vi har mistet noget værdifuldt og betydningsfuldt i livet, i form af en bestemt person, f.eks. ved utroskab, vi svigtes, vi mister tilliden til personen.

Men vi mister også ifm. at en tæt, nær relation til et andet mennesker forsvinder ud af vores liv når personen dør, enten en naturlig død, eller en ulykke eller andre tragiske hændelser, når et parforhold afbrydes eller en kæreste forsvinder ud af ens liv, eller langvarige venskaber stopper.

Mennesket er sorg over det værdifulde og betydningsfulde man lige har mistet, reaktion på tabet. Savnet udtrykker behovet for, at blive trøstet, af andre mennesker, vi styres af sorg, smerte og savn, den depressive tilstand som kan skabe en depression.

Savnet har også en anden effekt, den styrer vores trøstadfærd som f.eks. alkohol eller mad og kan skabe andre adfærdsmønstre som kaldes trøst adfærd, en kompensations adfærd for, at skabe glæde i livet, længslen, begæret, lysten til glæde i livet. Endnu en sammenhæng i vores følelser.

Savnet handler om det andre mennesker har indfriet tidligere i livet, den komplekse adfærd, helheden i mennesket som man savner, men lukker øjnene for det negative der sket, den typiske udadvendte savn tilstand, den klassiske adfærd er find en ny partner i livet, eller gå tilbage til den gamle partner.

Det modsatte sker, når der er fokus på sorgen, man søger trøst i en partner, man ønsker partnerens medlidenhed.

I den indadvendte tilstand søger man trøst gennem sin egen adfærd, trøstespisning, alkohol, eller anden form for trøst som kan skabe glæde i livet, ikke succesoplevelsen, med ego’ets opfattelse af glæde, som ikke er baseret på efedriner og dopamin og dog mindet om amningen.

Sult

Den afhængigehedsskabende følelse som er fokuseret på et eller flere specifikke adfærdsmønstre som man er udpræget eller overdreven fokuseret på.

Sult har fokus på handlingsfølelse i et kraftfelt f.eks egofølelsen.

Tørst

Den afhængighedsskabende følelse som man er udpræget eller overdreven fokuseret på, den følelse som sult adfærd skal give en. Tørst er fokuseret på den ydre følelse i et kraftfelt f.eks. magtfølelsen.

Den sult eller tørst styrendende følelse skaber en mild form for tvangspræget adfærd, den overdrevne brug af specikke adfærdsmønstre som skabe en afvigelse fra norm adfærden blandt mennesker generelt.

Besættelsen

Den egentlige tvangstanke stammer fra ego’et opfattelse af et specifikt adfærdsmønster styret af tørst f.eks. paranoia som jeg føler mig forfulgt, den overdrevne fokus på frygt som fejltolkes af ego’et.

Tvangstanke skaber det vi forstår ved en besættelse, den sidste led i kæden glæde - lyst - begær - savn - sult og tørst.