Et menneskes adfærd er en kompleks ting fordi den indeholder mange forskellige adfærdsmønstre.

Det primære er personligheden, styret af egoet, herefter kommer de følelser som styrer og bestemmer personens adfærd i forskellige situationer. Nogle følelser har større påvirkning på vores adfærd end andre følelser f.eks. vores sociale adfærd.

Ego'et er den analyserende, tænkende hjerne som sammen med egofølelsen skaber en tro på basis af succesfulde oplevelser når det gælder menneskets adfærd.

Udfordringen er, at når vi er på arbejde og når vi eer hjemme i privaten, så er vores adfærd ikke altid ens, på arbejdet er vi mere styret af vores ego, mens i hjemmet er vi styret mere af vores følelser, man er i følelsernes magt. Når man er på arbejde spiller man en rolle, det gør man også når man er sammen med familien, når man er sammen med venner, eller i andre sociale situationer. Disse roller kan for mange mennesker være næsten ens, men der findes nogle typer hvis adfærd ikke er socialt acceptable, det kan være den vrede, aggressive og voldelige type, den jaloux type, den egoistiske type, den medlidenhedsstyret type. Fordi vi alle også lærer, at begår sig blandt andre mennesker, vi lærer det af vores forældre, vil lære det i skolen.
De adfærdsmønstre vi har er skabt for at håndtere vores følelser, perfektionisten er et godt eksempel på hvordan man håndtere ens egen angst og frygt på. Den konflikt søgende og den konflikt undgående(konfliktsky) er begge måder på hvordan man håndtere sin vrede på, den ene er udadreagerende, den anden er indadreagerende.

De meget sociale mennesker er også en måde, at håndtere angst og frygt på, den udadvendte måde, mens de mindre sociale mennesker håndtere deres angst og frygt indadvendt. Den indadvente måde kan føre til ensomhed, isolation, også selvom man har et arbejde.

Den medlidenheds søgende håndtere sin depression udadvendt, mens den indadvendte vil søge indad blive mindre social.

Som udgangspunkt har vi som menneske brug for opmærksomhed fra andre mennesker for at opnår anerkendelse og bekræftigelse, for nogle er det at være sammen med andre menesker nok til at opnår anderkendelse og bekræftigelse tro de men sådan fungere det ikke, det er kun andre mennesker som kan anderkende og bekræfte, at man er god nok, det er ikke noget man kan tænke sig til. Man skal vise i handling, at man har en værdi og betydning for andre mennesker som de gengælder, dermed opnåes anerkendelse og bekræftigelse som konsekvens føler man sig respekteret og accepteret og den skaber selvtillid.

Når man taler er det vigtigt, at der er sammenhæng i det man siger, at man får sit budskab frem, så det er forståeligt, ellers virker man utroværdig eller bliver misforstået, mange begår den fejl, jo mere man siger desto bedre bliver det tro man, men de mister selv overblik over hvad de siger fordi ikke kommer frem til deres budskab, de taler udenom det det siger, man kan opleve dette fænomen hvis man lytter til podcastværte, deres talestrøm fylder for meget, det bliver en opmærksomhedssøgende adfærd, den negative adfærd som kendetegner egoister som kan lide at høre sig selv tale, det virker som reglen for dem fordi har en medvært som stilletiende anerkender og bekræfter dem.

At tale kan også være at fortæller vigtigheder eller løgne historie som er sjove og underholdende som man måske nok griner ad, men ikke klapper af som vil være måden at anerkende og bekræfte det på som det sker for komikeren. Det er også en opmærksomhedssøgende adfærd.