Følelserne opbygges på samme måde som vores adfærd opbygges fordi vores adfærd afspejler vores følelser. F.eks. når et spædbarn griner så dækker det over en følelsesmæssig reaktion, glædefølelsen. Denne adfærd fra barnet udløser en reaktion fra de mennesker som er i umiddelbarhed nærhed af barnet f.eks. moren hun svare igen med adfærd, opførsel, men hendes opmærksomhed skifter også til barnet.

Den opførsel har barnet ganske mange gange i sine første leveår og reaktionen fra moren vil være den samme hver gang, men andre mennesker reagere på barnet som moren gjorde, det forstærker barnets opfattelse, at grine skaber opmærksomhed, den tillærte adfærd efter gentagne gange hvor barnet har gjort det samme og fået samme reaktion. Barnet har nu fået en opmærksomhedssøgende adfærd, et specifikt adfærdsmønster. 

Men morens opførsel kan være både negativ og positiv, f.eks. kan hun tage barnet op og pludre med barnet, det vil give barnet en følelsesmæssig reaktion glæde, det vil blot underbygge og forstærke barnet opfattelse af situationen, den opmærksomhedssøgende opførsel fra barnet bliver en endnu størres succes for barnet, bekræftet af glæden som opstod af moderens opførsel.

Det sker igen gentagne gange, og der opstår to adfærdsmønstre, den første del, opmærksomheden, den anden del reaktionen fra moren. Konsekvensen for barnet bliver nu, at barnet opnår en anerkendelse og bekræftigelse af sin opførsel men også af sine følelser, nemlig glæden, barnet var glad da det grinte, moren reagerede med en opførsel som uløste glæde, en succes for barnet.

Hele situationen har altså indfriet 3 følelser anerkendelse, bekræftigelse og glæde formålet men barnets adfærd, de 3 følelser som styret barnets opførsel med at grine. 

Hele situationen kan være længere tid, hvor der ske der sker en vekselvirking mellem barnets opførsel og morens opførsel, derfor sker det gentagne at de 3 følelser indfries og derfor også en endnu stærkere oplevelse for barnet.

Dette er det grundlæggende princip for hvordan vil lærer adfærd, en vekselvirkning mellem barnets opførsel og f.eks. morens opførsel og følelsernes indfrielse.

Problemet opstår hvis f.eks. situationen ændre sig.

Igen barnet griner men ligger i vuggen og f.eks. faren ikke tager barnet op men begynder at kilde det i stedet når han rører barnet, så kommer han måske til at tage for hårdt fat og barnet reagere med gråd, så blev den opmærksomhedsskabende adfærd negativ, barnet fik godt nok opmærksomhed, men ikke anerkendelse og bekræftigelse, barnet oplevede ikke glæde men smerte, det er ubehageligt for barnet det skaber sorg, psykiske smerte og savn men også angst(utryghed) og frygt(usikkerhed) fordi barnet ikke forstår hvad der, barnet oplever det som uretfærdigt, der skabes vrede, skam og skyldfølelser.

Der sker nemlig en kædereaktion i vores følelser, når anerkendelsen og bekræftigelse opnås betyder det at man respektere og acceptere barnets opførsel, det skaber tryghed(angst) og sikkerhed(frygt) barnet bliver glad og oplever kærligheden mellem barnet og moren.

I farens tilfælde brydes denne kæde, der opstår der en mangel på indfrielsen af, respekt(skam) og skyld(accept) og tryghed(angst) og sikkerhed(frygt) men også glæde og kærlighed.

Problemet for barnet er også at det har ikke lært, at tale endnu, så barnet kan ikke udtrykke hvad der sket, det påvirker tale følelsen, der opstår et behov for at tale om det.

Barnet har 3 situationer gemt i hukommelsen som kan hentes frem når man ønsker opmærksomhed.

En som udtryk for kærlighed.

En som udtryk for anerkendelse og bekræftigelse.

En som udtryk for vrede, men problemet er også at det skabte sorg og tillid, derfor kan det samme negative situation bruges til 3 ting.

Det betyder, at man får opmærksomhed når man er vred eller når man er i sorg eller man er utryg og og usikker.

Det kan kun afgøres ved at lytte og analysere sprogbruget når man taler, fordi ordvalget er forskelligt men også tone i stemmen.

Hvilken af de 3 situationer som bruges senere hen i livet vil afhænge af situationen det voksne bar oplever.

Barnet vi takt med det vokser opleve en masse andre situationer som følge det samme princip, den manglende indfrielse af følelser betyde af barnet skal hånd tere disse følelser på en eller anden måde, barnet skaber adfærd som skal indfri disse følelser, dem som ego’et vælger at tro på bliver en succes og derfor vil barnet gentage disse adfærdsmønstre, afhængig af barnets oplevelse vælger barnet hvordan disse følelser skal håndteres indadvendt eller udadvent, når barnet er blevet 6 er er barnets erfaring stor, at den grundlægge måde, at håndterer disse manglende indfrielse af følelser er fastlagt og kan ikke ændres længere, den vigtigste er ego, afmagt og magt hvis de håndteres udadvendt er barnet et udadvendt menneske og omvendt hvis de hånteres indadvendt er barnet et indadvendt mennesker. Det betyder ikke, at de øvrige følelser håndteres på samme måde, de kan variere mellem både det indadvendte og det udadvendte måde. Hvordan det valg ske af barnets ego, troen, derfor kan forældre opleve at deres to børn udvikler sig forskelleligt selvom de udsættes for den sammen opførsel fra forældrene. Men der også andre faktorer som kan spille ind, f.eks. begrebet “golden child” et udtryk for forældrenes foretrukne barn eller forskelsbehandling af børnene, det kaldes også fars pige eller mors dreng. Men det kan også have betydning hvor meget kontakt barnet har til f.eks. bedsteforældrene, barnet vil opleve forskellige situationer med bedsteforældrene som kan påvirke barts følelser både i positiv og negativ retning, afhængig af hvor meget tid de tilbringer sammen, for den grundlæggende er den gentagne adfærd vi som menneske har i voksenlivet som påvirker barnet fra forældrene og andre mennesker i barnets liv som de har meget kontakt med.

I børnehaven lærer barnet meget omkring opførsel blandt andre mennesker som opså kan påvirke barnet men det vil meste handle om den sociale opførsel.